Retssager og voldgift

Curia kan varetage følgende serviceydelser i forbindelse med retslig inkasso:


  • Retssagsbehandling
  • Tvister og indsigelser
  • Betalingspåkrav

Retssagsbehandling
Retssagsbehandling er fogedretsbehandling ved sager med en hovedstol på over 100.000 kr., hvor der ikke eksisterer en indsigelse fra din kunde. Vi fremsender en stævning til retten og afventer dom, hvorefter vi behandler sagen i Fogedretten.


Tvister og Indsigelser
Til tider kan der være indsigelser fra kunder vedrørende krav. I disse tilfælde kan vi behandle sagen i Civilretten.


Vi vurderer sagen og kommer med vores anbefaling til den fremtidige strategi. Ønsker du at vi skal gå videre i retten, anlægger vi sagen i Civilretten.


Betalingspåkrav
Curia kan anlægge sager ved Fogedretten, ved indlevering af et betalingspåkrav. Dette gælder for alle krav, hvor hovedstolen er under kr. 100.000, og hvor der ikke er indsigelser vedrørende kravet. Et betalingspåkrav har samme funktion som en stævning i civile sager og skal derfor indeholde næsten de samme oplysninger.


Der er flere gode grunde til, at lave et betalingspåkrav. Alt efter hvilken type betalingspåkrav du ønsker, har du mulighed for følgende, når du anlægger en sag for Fogedretten:

  • Du kan opnå et fundament og afbryde forældelse (forældelsesfrist forlænges fra 3 til 10 år)
  • Du kan få afklaring af debitors økonomiske situation
  • Du kan foretage udlæg i debitors eventuelle aktiver
  • Du kan få en civilretlig afgørelse, såfremt debitor gør indsigelse i retten

3 moduler ved sagsbehandling i Fogedretten
Du kan vælge mellem 3 forskellige moduler ved sagsbehandling i fogedretten:


Løsning I: Dom

Fogedretten skal behandle sagen således, at forældelsesfristen afbrydes med forlængelse af forældelsesfristen fra 3 til 10 år (opnå et fundament)

Løsning II: Dom samt Fogedret

Løsning I

Herudover indkaldes debitor til et møde ved Fogedretten, hvor denne skal redegøre for sin økonomiske situation og hvor der kan tages udlæg i debitors aktiver

 

Løsning III: Dom, Fogedret og Indsigelse

Løsning I + II

Herudover sendes kravet automatisk til civilretlig behandling såfremt debitor gør indsigelser

 



C448350

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.